0 Comments

Skal du op ad stigen for at rense tagrender, male facaden eller nå de sidste æbler i toppen af træet? Så har du med garanti allerede opdaget, at ikke alle stiger er skabt ens. Den samme højde kan ofte nås på to vidt forskellige måder: med flade trin eller runde trin. Hvilken løsning giver dig det bedste fodfæste, den højeste komfort – og i sidste ende den sikreste arbejdsdag?

I denne artikel dykker vi ned i de vigtigste forskelle på de to trintyper, så du kan træffe det rigtige valg til netop din opgave i hus og have. Vi kigger på alt fra ergonomi og sikkerhed til materialer, lovkrav og totaløkonomi. Uanset om du er hobby-gør-det-selv’er eller professionel håndværker, får du her et hurtigt, men grundigt overblik, før du trækker stigen ud af skuret næste gang.

Lad os begynde med at se nærmere på, hvad der egentlig kendetegner flade kontra runde trin – og hvorfor den tilsyneladende lille forskel kan mærkes i både lægmusklerne og pengepungen.

Hvad kendetegner flade kontra runde trin?

Når man sammenligner en klatrestige med flade trin og en med runde trin, begynder forskellene allerede på tegnebrættet – bogstaveligt talt. Det handler primært om tre konstruktive parametre: trindybde, overfladestruktur og valg af materiale.

Trindybde og kontaktflade

  • Flade trin måler typisk 60-90 mm i dybden. Den brede støtteflade fordeler belastningen på hele fodsålen, mindsker trykket på svangen og giver bedre balance.
  • Runde trin er ofte 25-35 mm i diameter. De fylder mindre, hvilket gør stigen kompakt og nem at transportere, men kontaktfladen mod foden bliver tilsvarende smal.

Overfladestruktur

For at kompensere for den reducerede flade udstyres begge typer trin typisk med en skridsikker profil:

  • Flade trin har som regel rifler eller perforeret gitter, der leder vand og snavs væk.
  • Runde trin får ofte en knurlet (riflet) overflade eller pålimede gummipuder for at øge friktionen.

Materialevalg, vægt og stivhed

Materiale Flade trin Runde trin
Aluminium Hyppigst valg – lav vægt og god korrosions­bestandighed, men kræver ekstra profilering for stivhed. Ekstremt let; rundrør giver høj stivhed per gram.
Stål Bruges til heavy-duty arbejdsstiger; høj bæreevne, men tungt. Mindre udbredt – vægten overstiger typisk fordelene.
Glasfiber Foretrukket hvor el-sikkerhed er vigtig (ikke-ledende). Lidt tungere end alu men stærkt. Ses sjældent, da glasfiber-rundrør kræver større godstykkelse.

Sammenfattende giver flade trin altså komfort og ståsikkerhed, mens runde trin vinder på mobilitet og vægt. Ønsker du at dykke dybere ned i praktiske råd om vedligeholdelse af hus og have, kan du finde mere inspiration hos Danmarks Hus & Have – Den store guide til danske boligejere.

Sikkerhed, ergonomi og typiske brugsscenarier

Fodfæste og skridsikkerhed

  • Flade trin: Med en trindybde på 80-120 mm fordeles kroppens vægt på en langt større overflade, hvilket giver et eminent fodfæste. De fleste producenter fræser riller eller pålimer skridsikre belægninger, så selv våde gummisåler får godt greb.
  • Runde trin: Diameteren ligger normalt mellem 20-35 mm, og trykket koncentreres derfor under svang og tæer. Det giver mindre friktion – og dermed større risiko for at glide, især i regn, sne eller frost.

Ergonomi – trætte fødder og belastede ankler

Står du længe på en stige, vil du hurtigt mærke forskel:

  1. Fodtræthed: De brede, flade trin understøtter hele fodsålen og mindsker blodstagnation. På runde trin klemmer trykket blodkarrene sammen, så muskler og sener begynder at syre efter kort tid.
  2. Ankelvrid: Når foden ikke kan stå “plant”, stiger risikoen for, at den hælder til siden, hvis du rækker ud efter værktøj. Det kan give forstuvninger – især på runde trin med glatte støvlesåler.

Sæson og klima

I det danske vintervejr binder rim og is sig lettere til smalle, runde profiler, mens brede trin både er nemmere at skrabe rene og sjældnere fryser til. Bruges stigen derimod indendørs eller i kort tid ad gangen, har rundprofilen sjældent praktiske ulemper.

Typiske brugsscenarier

  • Flade trin vælges oftest til tagarbejde, facadearbejde samt hus- og havevedligehold, hvor du står længe og har behov for værktøj ved hånden.
  • Runde trin dominerer i faste adgangs- og redningsstiger, silo- og maskinstiger samt smalle skakte, hvor stigen er permanent monteret, og pladsen er kneben.

Standarder der sætter rammen

  • EN 131 – gælder for alle bærbare stiger. Her anbefales minimum 30 mm dybe runde trin – eller 80 mm for platformstrin – afhængigt af brugs­klasse (Non-Professional/Professional).
  • EN ISO 14122-4 – omhandler faste adgangsveje på maskiner, hvor trindiameteren skal ligge mellem 20-35 mm, og overfladen være skridsikker.

Holder du dig til disse krav, og tilpasser valg af stige til opgaven, øger du både sikkerhed og komfort – og mindsker risikoen for ulykker markant.

Et ekstra tip: På Danmarks Hus & Have finder du masser af praktiske guider til vedligeholdelse af bolig og udendørsarealer – se fx artiklen Viborg FF, der gennemgår lokale forhold, som også kan influere på valg af udstyr til tagarbejde.

Valgguide, vedligehold og økonomi

Det er sjældent én type trinkonstruktion løser alle opgaver. Brug nedenstående rettesnor som hurtigt tjekskema, før du bestiller eller henter stigen ned fra hylden:

1. Tænk opgaven igennem

  • Kort, let adgang (service, inspektion, redning): Runde trin er ofte rigeligt og giver mindre pakkevolumen.
  • Længerevarende arbejde (taglægning, facadepuds, hækklipning): Flade trin reducerer fodtræthed og giver bedre ergonomi.
  • Skrå vs. lodret opstigning: Jo mere lodret stigen står, desto mere værdsættes en bred og riflet trædeflade.

2. Vurder ståtid, fodtøj og vejrlig

Parameter Flade trin Runde trin
Forventet ståtid God ved >5-10 min. stationært arbejde Bedst til korte, hyppige opstigninger
Fodtøj Komfort også i bløde såler/sneakers Kræver stivere sikkerhedssko for at fordele trykket
Underlag (tørt) Næsten ens, dog større kontaktflade OK, men mindre margin
Underlag (vådt/isdækket) Riflet flade + evt. gummibelægning giver klart bedre greb Knurlet overflade hjælper, men vand/is kan danne film rundt om trinnet

3. Fordele og ulemper i daglig brug

  • Flade trin
    + Høj komfort og skridsikkerhed
    + Mindre risiko for fodkramper og vrid
    − Vejer typisk mere og koster lidt ekstra
    − Fylder mere i varebil og depot
  • Runde trin
    + Lav vægt, hurtig at flytte og montere
    + Billigere pr. løbende meter
    − Begrænset komfort, især med blødt fodtøj
    − Kan blive glatte ved olie, frost eller mudder

4. Tilbehør, der kan tippe valget

  • Skridfødder: Udskift slidte gummisko/propper – en lille udgift der forlænger stigens levetid og sikkerhed.
  • Tagkroge eller -hjul: Gør det lettere at skubbe en stige med flade trin op på taget uden at ødelægge tagbelægningen.
  • Gelændere og platforme: Ved længerevarende arbejde på flade trin kan et aftageligt gelænder eller et arbejdsbord give både hvile og faldsikring.

5. Vedligehold – Få årene gratis

  1. Skyl og børst trinflader fri for jord, salt og asfaltstøv; især riflerne på flade trin kan ”sandblæses” matte, hvis snavs ikke fjernes.
  2. Kontrollér hvert halve år: svejsninger, nitter og glidende låse; kig efter begyndende korrosion i stål- og aluminiumsstiger (hvide oxidpletter).
  3. Smør hængsler og teleskopled sparsomt; for meget olie tiltrækker støv og gør trinnene glatte.

6. Pris, holdbarhed og totaløkonomi

En god tommelfingerregel er, at flade trin øger indkøbsprisen med ca. 15-25 % sammenlignet med runde trin i samme længde og materiale. Til gengæld:

  • Lavere følgeomkostninger i form af færre pauser og mindre træthed hos brugeren.
  • Ofte længere levetid, da profilering og tykkere godstykkelse giver ekstra styrke.
  • Hvis flere medarbejdere deler stigen, kan ekstra produktivitet tjenes hjem på få måneder.

Konklusionen? Vælg runde trin, når mobilitet, vægtsparing og pris er vigtigst; vælg flade trin, når ergonomi, sikkerhed og langvarigt arbejde står øverst på dagsordenen – og husk, at korrekt tilbehør og løbende vedligehold er den billigste forsikring mod ulykker.

Related Posts